Tigertrillinger

TIGER TRILLINGERNE I ZOOPARK

Lørdag den 8. maj kom 3 små tigerunger til verden i ZOOPARK.

Det var et fantastisk syn der tirsdag den 8. maj mødte dyrepasseren, da hun kom ind i tigerhuset. Parkens tigerpar, hunnen Raja og den hvide hantiger Elvis, havde fået tre tigerunger. Alle ungerne har det godt, og deres mor Raja som er fjerdegangsfødende, tager sig rigtig godt af dem.

Verdens mest sjældne tigerunger

To af ungerne er af den utrolig sjældne farvevariation "golden tabby", ligesom deres storebror Shami. Med deres gyldne pels og karamelfarvede striber, er de blandt de kun omkring 30 af slagsen i hele verden. ZOOPARK er de eneste i verden, af hvad vi ved, som har 3 af denne slags.

Tigerfamilien er samlet

Den 23. juni kom tigerungerne for første gang ud i deres store anlæg, og siden har de været ude sammen med deres mor Raja i åbningstimerne. I starten gik de kun ude sammen med deres mor, men de er nu blevet så store, at deres far, den hvide tiger Elvis, er blevet forenet med sine tigertrillinger. Hele den unikke tigerfamilie nyder tiden sammen i deres 5.000 m2 store anlæg.

ZOOPARK arbejder pt. på at finde samarbejdspartnere til at opsætte trillingernes nye anlæg i parken.

  • Trillinger_tiger_zoopark_top.png